Slut med barsel

Emma og dukkelise

Min barsel er slut, helt slut. Jeg har opbrugt hver eneste time, jeg havde til rådighed. Desværre er jeg ikke på arbejde hver dag, men leder med lys og lygte efter en arbejdsplads, der kan få glæde af mig 🙂

Emma startede i dagpleje efter nytår, og det går efterhånden rigtig fint. Vi har været i gennem nogle pylreuger, hvor hun både pylrede når jeg gik og når jeg kom for at hente hende. Heldigvis har hun ikke været ked af det derimellem. I dag var det en glad baby med et kæmpe smil, der kravlede tværs gennem hele legeværelset, da hun opdagede mig. Så tror jeg da nok lige, at moderhjertet smelter 🙂

Jeg nyder at aflevere hende hver dag, for hun får en masse gode oplevelser sammen med de andre børn, og jeg får tid til at søge job og ikke mindst være Ditte.

Jeg havde forestillet mig, at jeg ville bruge masser af tid på bloggen mens jeg havde barsel, men sådan er det ikke gået, og slet ikke de sidste måneder. Det skyldes dels at jeg har nydt dagene alt for meget, og dels at vi i over tre måneder havde besøg af et skrigemonster flere timer hver aften. Den slags monstre trækker virkelig al energi ud af en. Så heldigvis går det nu meget bedre.

Men jeg savner bloggen, og vil så gerne have den op at køre lidt bedre i fremtiden. Har I mon også savnet mig?

Emma og dukkelise

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *