Sykursus – del 1

Så er jeg i fuld gang med mit sykursus. Jeg har fået syet både den fine lille nålepude og to forskellige sofapuder.

Nålepude

Sofapuder

Som det ses er sofapuderne allerede godt brugt, de er dejlig krøllede for både hunde, kæreste og barn bruger dem flittigt. Her ser de meget ens ud, men de er lukket på to forskellige måder. Den ene bare med en stikning forneden, og den anden med overlap på bagsiden.

Jeg skal helt sikkert sy en større nålepude og også flere puder. Og så skal jeg øve mig i de der stikninger. For det er da virkelig svært at få pænt.

Her i aften har vi så været til online møde, hvor vi har snakket/skrevet med vores dygtige sylærer Maria og de øvrige kursister.

Det er en rigtig god ekstra dimension til kurset, så man kan få stillet spørgsmål, og ikke mindst få svar!

Denne gang måtte jeg dog gå lidt til og fra, for Emma synes ikke hun skulle sove, selvom hun var meget træt. Så er det ekstra smart, at møderne bliver optaget, så man kan gense dem senere. Men til næste onlinemøde tror jeg dog, jeg vil sikre at kæresten er hjemme eller få fat i en barnepige, så jeg kan være rigtigt med.

Jeg glæder mig til på torsdag, for så kommer del 2. Men det skal I nok høre meget mere om.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *