Et forstørret servicegen

Jeg har i mange år joket om, at mit servicegen er kraftigt forstørret, men det er egentlig ingen spøg.

Det er selvfølgelig først og fremmest positivt, for det er jo skønt at kunne hjælpe andre, og når man gør noget godt for andre, ja så gør man mange gange også noget godt for en selv.

Langt de fleste gange nyder jeg det, men ind imellem kan det altså godt blive lidt af en hæmsko.

Jeg er for eksempel ikke i stand til at gå i gennem en dør, uden at kigge mig over skulderen for at se om der er nogen, jeg skal holde døren for.

En lille bitte detalje, som jeg både elsker og hader, og bare rolig næste gang du går bag mig, så holder jeg gerne døren.

Men i dag skete der noget. Jeg blev bedt om at sørge for noget. Ikke en stor ting, men heller ikke noget jeg kunne løse på et øjeblik. Min første tanke var da også bare at svare; ja da, den klarer jeg. Men så fik jeg lige tænkt mig om. Havde jeg egentlig tid til opgaven; synes jeg den var rimelig osv. Og så blev svaret faktisk nej.

Og for pokker hvor det nager mig. Det irriterer mig, at jeg ikke kan hjælpe og at opgaven så ikke bliver løst, men måske er jeg i virkeligheden mere irriteret over, at mit servicegen blev forsøgt udnyttet.

Heldigvis var der et par dejlige veninder, der straks bakkede mig op og forsikrede mig om, at jeg ikke skulle have dårlig samvittighed. Så nu er det lykkedes mig at få lidt kontrol over mig selv igen, det krævede hjælp fra strikketøj og netflix, men det gik.

Nu vil jeg hanke yderligere op i mig selv og snart hente Emma. Hun og jeg har nemlig ferie i en hel uge nu.

Derfor havde Emma da også blomster med til dagplejemoren i dag (nogen der sagde forstørret servicegen?)

Ha en dejlig fredag, gør noget godt for andre, men vær tro mod dig selv 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *