Hun sagde det altså!

Emma og Flikka spiser æbler

Herhjemme har vi et lille ævleøre. Hun snakker konstant, hvis hun da ikke råber. Selv når hun spiser er der lyd på.

Der er bare ikke ret meget af det, der giver mening. Jo jo, hun siger mam mam, og ingen tvivl om hun har styr på at det er mad. Det bliver også til et ja, et hej og lignende. Men størstedelen er mere en blanding af russisk, hollandsk og kinesisk.

Men i går, da vi kom hjem efter dagpleje, fik mine ben en ordentlig krammer mens hun samtidig og meget højt sagde, Åh, Muar.

Og hey, det er jo mig. Det er mig, der er Muar! Så bliver man altså lige lidt ekstra varm om hjertet.

Har ingen forventninger om det sker igen foreløbig, men pyt, jeg kan leve længe på de ord, der fulgte med den benkrammer 🙂

Emma og Flikka spiser æbler

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *