En stor dag?

Kender I det der med, at man står over for noget, som skal forestille at være noget kæmpe stort, men egentlig føles det slet ikke så stort?

Det er lidt sådan jeg har det i dag. I nat skal Emma nemlig for aller første gang overnatte under et andet tag end hendes far og mor. Hun skal nemlig hygge med Mormor og Morfar på campingpladsen, mens kæresten og jeg skal hygge til en sølvbryllupsfest.

Flere gange har jeg hørt andre mødre fortælle om den forfærdelige første gang, hvordan de slet ikke var klar til at være adskilt fra deres yngel eller hvordan de slet ikke kunne slappe af.

Nu har jeg jo selvfølgelig ikke prøvet det endnu, så det kan jo være jeg har en helt anden holdning i morgen. Men indtil videre så glæder jeg mig bare. Jeg glæder mig over, at Emma skal forkæles af Mormor og Morfar, og hvordan de får mulighed for at knytte et endnu tættere bånd, når jeg ikke er der til at blande mig. Jeg glæder mig også til at komme til fest og ikke bekymre mig om hvorvidt Emma nu kan falde i søvn, ligesom jeg tror det bliver så rart at kunne sove hele natten uden det ene øre skal være stift rettet mod babyalarmen.

Nu skal det jo heller ikke lyde som om, jeg bare glæder mig til at slippe for den bette trunte, det er ikke det, det handler om, og jeg er da også helt sikker på, at det bliver ganske mærkeligt at stå op i morgen tidlig og så er tremmesengen bare helt tom. Men jeg har bare slet ikke den der knugende fornemmelse i maven, som man åbenbart bør have.

Men Emma er jo en stor tøs på 15 måneder, hun elsker sin Mormor og Morfar og er ekstremt tillidsfuld over for alle, så kan slet ikke forestille mig, det ikke går godt. Desuden er det jo bare en enkelt nat, allerede i morgen skal jeg igen have de små tykke arme rundt om min hals.

Det er jo lige ved, man har dårlig samvittighed over ikke at have dårlig samvittighed!

Ha en dejlig fredag, med eller uden børn 🙂

Emma med dukkevogn

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *