Stadig i feriemode

De fleste har nu lagt sommerferien bag sig og er vendt tilbage til hverdagen. Herhjemme har vi stadig 14 dage inden hverdagen for alvor begynder. Og hvor vil vi nyde hver og én af dem.

For om 14 dage er det ikke bare Emma, der skal tilbage til dagplejen og kæresten, der skal på arbejde igen, nej det er jo også mig, der skal starte i mit nye job. For pokker jeg glæder mig, men der er også meget, der nu bliver ændret for vores lille familie.

Emma skal vænne sig til nogle lange dage i dagplejen, noget længere end hun har været vant til. Hun skal afleveres af far i stedet for mor. Det betyder nye rutiner hele vejen rundt.

Vi satser på hjælp fra mormor og morfar til at få det hele til at gå op her i starten.

Når vi først har fundet os til rette i vores nye virkelighed, så skal det nok blive godt.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Emma får en gladere mor, og det er faktisk det, der bliver aller bedst.

Jeg er nemlig lidt en skovl til at gå hjemme, jeg trives meget bedre med noget at stå op til, deadlines og lidt for mange arbejdsopgaver.

Den sidste uge har Emma og jeg holdt ferie uden kæresten, så den har stået på spejderlejr, legeaftaler og lidt camping. Skønt, men ser nu også frem til at være sammen alle tre. Planerne er endnu ikke så mange, bortset fra en tur i zoo og et par overnatninger i Gøteborg i næste uge.

I får lige lidt billeder af en lille men sej spejdertøs 🙂
image
image

image

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *