Fra hyggeferie til arbejdslejr

I går middags skrev jeg nok så kækt herinde, at vi skulle hygge og slappe af hele ferien. Men så skete der et eller andet. Ved faktisk ikke helt hvad, men ikke desto mindre gik vi i krig med at fjerne en masse marksten langs huset, da Emma var puttet i går.

I dag har vi knoklet videre, vi fjerner fliser, graver og kører jord væk. Det skulle gerne resultere i en ny og bredere havegang.

De nye fliser, der skal lægges, er slet ikke nye. I bedste genbrugsstil har nemlig fået dem kvit og frit bare for at køre dem væk. Det kan vi li, for så kan projektet nemlig realiseres for næsten ingen penge.

Emma trives vist meget godt med sådan en arbejdsferie. Hun trisser rundt mellem os, flytter lidt jord og smiler bredt. Da der pludselig bakkede en kæmpe lastbil ind i indkørslen og tippede 7-8 tons sand af, så ville jublen ingen ende tage, måske verdens største sandkasse?

image

Her til aften vælter regnen ned, lidt rart for så holder vi velfortjent fyraften og hviler vores trætte kroppe. I morgen snupper vi tur i zoo, men arbejdet løber nok heller ingen steder.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *