De små ting

I kender der helt sikkert, de der små øjeblikke, der bare ens dag så meget bedre. Nogen gange er det så også nogle helt små ting, der giver hele dagen en øv-fornemmelse. 

Jeg synes, jeg er blevet ret god til at nyde de små søde øjeblikke. Tit indeholder de Emma. Jeg elsker for eksempel hvordan hun uden tøven løber mig i møde, når jeg henter hende i dagplejen. Eller hvordan hun hopper af glæde og vinker når jeg kommer hjem, uanset om jeg bare har været ude at handle eller jeg har været på arbejde hele dagen. 

Men faktisk bliver jeg også så glad for andre små ting. Når kæresten sørger for bilnøglen ligger klar inden jeg skal ud af døren. Han har jo luret at jeg aldrig har styr på den slags. Når solen sørger for et ekstra fint landskab, mens jeg kører på arbejde. Når der ikke er kø på motorvejen. Når excelarket stemmer. Osv. 

I morges var det dog de modsatte oplevelser, der prægede humøret. Lige da jeg skulle nyde min morgenmad inden husets andre beboere stod op, vågnede Emma og hun gjorde straks krav på halvdelen af min rugbrød med leverpostej. Øv. 

På tilkørslen til motorvejen syne den forankørende lille grønne bil, at 70 km/t var en udemærket fart. Så blev snydt for den lykkefølelse det giver, når man bare trykker speederen i bund indtil man når enden af rampen og 130 km/t på nøjagtig samme tid. Øv. 

Opringningen om at jeg havde taget alt Emmas dagplejeudstyr med på arbejde, så hun hverken havde regntøj eller termotøj. Øv. 

Med sådan en morgen er det godt, jeg har et dejligt job, hvor nørdfølelsen hurtigt gør mig lykkelig igen.

Tænker du over de små øjeblikke? Og hvad gør din dag til noget helt særlig?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *