Om røde kinder, der kan ændre planer

I dag har jeg arbejdet hjemmefra, så jeg kunne spare transporttiden og dermed give Emma en kortere dag i dagplejen.

Da jeg hentede hende ved 15-tiden havde jeg planer om en tur på legepladsen eller leg i haven, når vi kom hjem. Men jeg blev i stedet mødt af en varm rødkindet Emma, så mest af alt er lidt mæt i sokkerne.

Så udeleg er skiftet ud med sofahygge og Dora på Ramasjang. Ikke helt det jeg havde i tankerne, da jeg i går forsøgte at planlægge vores uge. Men på et eller andet tidspunkt lærer jeg vel, at man ikke kan planlægge livet med små børn.

Nu får vi se, hvad morgendagen bringer. Jeg håber på frisk Emma og en hel arbejdsdag til mor her, men jeg tør bestemt ikke regne med det.

Nyder I ellers efterårsferien derude, eller har I også måttet ændre planer?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *