#jordemødreforlivet

Alle de rigtige bloggere, de store bloggere eller hvad vi nu skal kalde dem, skriver i dag om forholdene på landets fødegange, fordi jordemødrene har lavet en video, der gør opmærksom på problemerne og som forhåbentlig kan hjælpe med at råbe politikerne op. Så vi alle sammen kan få en god oplevelse ved fremtidige fødsler.

Selvom jeg bare er en lillebitte blogger i denne sammenhæng, så vil jeg da gerne benytte lejligheden til at råbe op for så vigtig en sag, og du må også meget gerne dele budskabet, enten ved at dele videoen nederst eller ved at dele dette indlæg.

Min egen erfaring med fødegangen på Hjørring Sygehus har egentlig været ganske god. Jeg tror nok, jeg var den eneste i fødsel på præcis det tidspunkt (ja beklager, men jeg havde ikke lige overskud til andet end min egen fødsel), så der var god støtte og jeg var i trygge hænder hele vejen. Stort tak til søde jordemoder Mika, for at passe så godt på os alle tre.

Selvom jeg havde veer i ca. et døgn, så gik det faktisk ret stærkt, da selve fødslen endelig gik i gang. Under tre timer fra vandet gik til den skønne Emma lå på mit bryst. I den periode var min jordemoder virkelig på arbejde. For tror næppe hun har haft en mindre forberedt fødende kvinde end mig. Fra jeg blev gravid og helt indtil vi sad på fødegangen med veer, havde jeg valgt at ignorere fødslen. Det var ikke noget vi skulle snakke om, jeg kunne ikke tåle at høre om andres fødsler eller se noget om fødsler i fjernsynet, for jeg kunne slet ikke forholde mig til det. Jeg anede intet om epiduralblokader, saltvandspapler, lattergas osv. Det gør jeg så stadig ikke for fik ikke brug for det, så har lige googlet mig til de nævnte metoder uden at læse, hvad de går ud på. Jeg havde valgt fødselsforberedelse fra og fik heller aldrig snakket med jordemoderen om det.

Det skal nok lige siges, at jeg jo allerede ved første scanning fik at vide, at jeg ville føde verdens største baby. Godt nok blev hun ikke målt til at være specielt stor på noget tidspunkt, men det ville hun altså blive, når nu jeg selv var så stor. Så jeg frygtede virkelig mødet med min gigantiske baby.

Guiness rekordbog var naturligvis informeret om den kommende kæmpe baby, og de havde gjort plads til artiklen i den kommende udgave. Men de var ikke de eneste, der blev involveret, også samtlige narkoselæger på sygehuset vidste besked, for det kunne jo dårligt resultere i andet end et kejsersnit. I løbet af fødslen var lægerne også løbende forbi for at stille spørgsmål om alt fra hårfarve til skostørrelse (Nej, det var nok ikke det de spurgte om, jeg aner det ikke, for jeg svarede ikke og havde heller ikke helt overskud til deres indblanding).

Også her skal lyde en kæmpe tak til jordemoder Mika, hun fik dem nemlig til sidst sendt ud af døren med et “Vi har en fødsel i gang her, der er ikke brug for jer”.

For tøsen vidste da selv, hvilken vej hun skulle. Der var jo lys for enden af tunellen, og hjulpet på vej af en krop, der instinktivt vidste hvad den skulle, var den fødsel jo slet ikke så slem.

Nu var det jo heller ikke en elefantunge der kom ud, men en lille Emma på bare 3000 g!

Kæmpe tak til fødegangen på Hjørring Sygehus for en god oplevelse 🙂

Dermed også sagt, at vi, som samfund, skal sørge for ordentlige forhold for alle vores fødende kvinder og de dygtige jordemødre, der hjælper de uundværlige unger på vej. Så lad os lytte til dem, der kender problemerne bedst, da de står i det hver eneste dag, og lad os så få gjort noget ved det, kære politikere.

Du kan se videoen lige her, og del nu endelig budskabet.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *