Fiskefascination

Far og Emma på Nordsøen

Jeg får åbenbart ikke nok af fisk gennem mit arbejde. Vi har i hvert fald købt årskort til Nordsøen Oceanarium, så vi kan se på fisk lige så tit vi vil. Vi var deroppe i dag, og jeg er sikker på det nok skal blive en succes.

Emma var helt vild med at se på de mange forskellige fisk, faktisk tror jeg hun kunne være blevet ved det første akvarie vi så hele dagen. Men der blev hendes forældre alligevel lidt utålmodige, så hun blev overtalt til at gå med videre.

Udendørs fodring af sælerne var dog lige en tand for koldt og kedeligt for den lille frøken, og da den store klumpfisk i Oceanariet svømmede forbi helt tæt ved hendes hoved blev hun lidt forskrækket, og ville gerne væk derfra. Men ellers var der drøn på hele dagen, og middagssøvnen blev udskudt til hun landede i autostolen, så var hun til gengæld også væk med det samme.

Her er lidt billedspam fra dagen, og mon ikke der kommer mere af den slags i løbet af året 🙂

Emma ser på fisk Emma og klumpfisken Lille pige stort akvarium Emma og far Emma på Nordsøen 2016

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *